Belbins test kan bruges til at sammensætte og udvikle High Performance Teams.
Testen kan både bruges til at optimere egen og teamets indsats, men også sikre fokus på udfordrede områder i teamsamarbejde. Belbin giver individuel klarhed over præferencer i eget arbejde og i særdeleshed i samarbejdsrelationer, ligesom den afslører egne og teamets svagheder i forhold til specifikke opgaver.
Dr. Belbin finder, at følgende 9 teamroller, eller adfærdskarakteristika, bør være til stede i teams, for at sikre effektivitet og kvalitet.
De ni roller er: Idémand, Analysator, Specialist, Opstarter, Organisator, Afslutter, Koordinator, Kontaktskaber og Formidler.
Belbins 9 teamroller er udviklet af den engelske doktor i psykologi, Meredith Belbin, der via studier af bl.a. 120 lederteams over 9 år har uddraget en række centrale sammenhænge til forståelse af, hvordan mennesker samarbejder. De 9 roller er baseret på hvordan vi opfører os, bidrager og interagerer i samarbejde med andre mennesker.
Fordele og udbytte af Belbin teamtest:
- Effektivisere den enkeltes og det samlede teams indsats
- Skabe større forståelse af andres motivation og ageren
- Optimere delegering af ansvar og opgaver i teamet
- Understøtte en mere effektiv møde- og arbejdskultur
- Forstå hvilken kultur, der præger teamets arbejde
- Skabe større selvindsigt og personlig effektivitet
- Forbedre integration af nye teammedlemmer
Analysen kræver to input:
- Selvrapportering – hvor teammedlemmet besvarer spørgeskemaet – egen vurdering af, hvordan man bidrager til samarbejdet i en gruppe.
- Observatørvurdering – hvordan bliver personen oplevet af andre.
Hvordan fungerer samarbejdet hos jer? – Morten Gjøl er Belbin-certificeret og står klar hvis I ønsker hjælp til at forbedre jeres samarbejde eller bare ønsker flere oplysninger om brug af Belbin-værktøjet.